E-mail-kommunikation
E-mailen er for længst blevet den primære kommunikations-form i erhvervslivet. Vi sender e-mails til hinanden på kryds og tværs i organisationen, og vi kommunikerer pr. mail med såvel kunder som leverandører og samarbejdspartnere.
Derved har e-mailen i høj grad erstattet det traditionelle brev og telefonsamtalen, og i kraft af dens form og natur – den er skriftlig, men kan sendes frem og tilbage i et dialoglignende tempo – rummer den karakteristika fra både skrift- og talesproget. Kunsten er at ramme den rette vægtning af skrift- og talesprogskarakteristika i en given korrespondance; en balance, der som udgangspunkt ikke er givet, og som hele tiden er under forandring i takt med forskellige trends samt den teknologiske udvikling.
Selv om man næppe nogensinde vil kunne tale om, at mailen har 'fundet sin endelige form', har vi dog brug for nogle retningslinjer, hvis vi vil kunne begå os selvsikkert og succesrigt inden for denne kommunikationsform. Disse retningslinjer vil du blive fortrolig med til dette seminar, hvor du også vil få en masse andre gode råd.
Andre sprogseminarer: